Latinsk navn: Episyrphus balteatus
Engelsk navn: Marmalade Hoverfly
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Svirrefluer

Dobbeltbåndet svirreflue er almindelig og udbredt overalt i landet. Svirrefluen findes på mange forskellige levesteder og ses meget tit i haver. Hunner af dobbeltbåndet svirreflue kommer til Danmark, når det bliver forår, og lægger æg. I varme somre kan der være milliarder af dobbeltbåndet svirrefluer herhjemme.

Kendetegn
Dobbeltbåndet svirreflue har store, runde øjne, korte antener og to klare vinger. Bagkroppen er orangebrun med sorte tværbånd. Dobbelte bånd på 3. og 4 bagkropsled er karakteristisk for arten.

Føde
Dobbeltbåndet svirreflue lever af pollen og nektar fra blomster. Larverne er rovdyr og æder bladlus.

 Dobbeltbåndet svirreflue - Episyrphus balteatus - Marmalade Hoverfly
Fakta
  • Levesteder: Det åbne land
  • Længde: 7-12 mm
  • Vingefang: 20 mm
  • Larvelængde: 10-12 mm
  • Larvetid: 7-10 dage
  • Puppetid: 10-15 dage
  • Kan ses: April-oktober
Vidste du det?
Dobbeltbåndet svirreflue ligner til forveksling bier, hvepse eller gedehamse med de orange og sorte advarselsfarver på bagkroppen. Men svirrefluer kan ikke stikke og er helt ufarlige.