Latinsk navn: Aeshna grandis
Engelsk navn: Brown Hawker
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Mosaikguldsmede

Brun mosaikguldsmed er den mest almindelige og udbredte guldsmed i Danmark. Den lever ved stillestående, rene søer, vandhuller og damme. Hannerne vogter over deres territorium, så der vil ofte kun være en enkelt han ved et mindre vandhul. Brun mosaikguldsmed flyver juni-oktober.

Kendetegn
Brun mosaikguldsmed har en lang, slank bagkrop og store, brede vinger. Kroppen er brun, men hannen kan have blå pletter på bagkroppen. Hunnen kan have gule pletter, og hun har desuden en læggebrod bagest på bagkroppen. De fire vinger er rustbrune.

Føde
Guldsmeden er et rovdyr, der tager flyvende insekter som sommerfugle, vårfluer samt andre mindre guldsmede.

Brun mosaikguldsmed - Aeshna grandis - Brown Hawker
Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb
  • Længde: Op til 75 mm
  • Vingefang: Op til 105 mm
  • Parring: Juni-oktober
  • Nymfetid: ?
Vidste du det?
Når brun mosaikguldsmed jager, sker det altid i luften og ofte langt fra vand. Guldsmeden kan jage i timevis i 15-20 meters højde. Den hviler sig gerne skjult i toppen af høje træer.