Latinsk navn: Gerris lacustris
Engelsk navn: Back swimmer
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skøjteløbere

Almindelig skøjteløber er den mest udbredte skøjteløber i Danmark. Den er en vandtæge, som lever i overfladen af mindre søer, vandløb, vandhuller og moser. Skøjteløberen "skøjter" på vandoverfladen. Kun når hunnen fastgør æg til vandplanter, bevæger den sig ned under vandoverfladen. Skøjteløberen overvintrer på land fra november til marts.

Kendetegn
Den almindelige skøjteløber har forrest på sin sortbrune krop to korte gribe-ben. Længere tilbage har den fire lange og meget tynde ben, som danner et X. Nymferne er mindre end de voksne, de er lysere og mere flade.

Føde
Almindelig skøjteløber fanger andre insekter som myg og fluer i vandoverfladen. Den spiser også druknede insekter.

Almindelig skøjteløber - Gerris lacustris - Pond skater
Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb
  • Længde: 17-18 mm
  • Vingefang: 35 mm
  • Parring: Sidst på foråret
  • Nymfetid: ?
Vidste du det?

De to bageste benpar og kroppen er dækket med et tyndt lag vandskyende hår, som gør, at skøjteløberen hverken drukner eller bliver våd, når den bevæger sig hen over vandoverfladen.