Latinsk navn: Notonecta glauca
Engelsk navn: Common Backswimmer
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Rygsvømmere

Almindelig rygsvømmer findes i hele Danmark. Den er nem at få øje på, fordi den opholder sig det meste af tiden ved vandoverfladen.

Kendetegn
Almindelig rygsvømmer er lys brun på oversiden og mørkebrun på undersiden. Kroppen er tilpasset livet i vandoverfladen. Den er næsten bådformet, og bagbenene fungerer næsten ligesom årer på en båd.

Føde
Almindelig rygsvømmer er et grådigt rovdyr. Den ligger på ryggen med benene i vandhinden, og når der kommer et andet dyr forbi, kaster den sig efter det, selv dyr, der er meget større end den selv.

Almindelig rygsvømmer - Notonecta glauca - Common Backswimmer
Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb
  • Størrelse: Op til ca. 18 mm.
  • Vingefang: 20-25 mm .
  • Klækketid æg: 2 uger
  • Nymfetid: 1 måned
  • Flyvetid: Hele året, når der er isfrit.
Vidste du det?
Rygsvømmeren henter ilt i vandoverfladen, og den kan derfor træffes i brakvand og let forurenet vand. Rygsvømmeren er en dygtig flyver, og man kan tydeligt høre dens brummende lyd, når den flyver. Rygsvømmeren overvintrer på bunden af søen eller vandhullet.