Latinsk navn: Chorthippus brunneus
Engelsk navn: Field Grasshopper
Klasse: Insekter
Orden: Græshopper
Familie: Markgræshopper

Almindelig markgræshoppe er udbredt i hele Danmark, og er den mest almindelige græshoppe herhjemme. Græshoppen lever på marker, heder, enge og i klitter og haver med lav græsvegetation.

Kendetegn
Markgræshoppen har korte antenner og smalle forvinger, der når ud over bagkroppen. Almindelig markgræshoppe har altid rød spids på bagkroppen, men varierer ellers meget i farven. Den kan både være olivengrøn, brunlig, grå, orange, rød eller sort. Nymferne ligner de voksne, men har ikke vinger. Almindelig markgræshoppe er dygtig til at flyve og springe.

Føde
Græshoppen æder planter, især græsser.

Almindelig markgræshoppe - Chorthippus brunneus - Field Grasshopper
Fakta
  • Levesteder: Det åbne land
  • Længde (han): 13-19 mm
  • Længde (hun): 18-25 mm
  • Aflang ægkapsel med ca. 14 æg
  • Formering: Æggene overvintrer én gang
  • Kan ses: Juni-oktober 
Vidste du det?
Almindelig markgræshoppe frembringer sin sang ved at gnide en række små tappe på baglårets inderside mod en kraftig ribbe kaldet en skraber på forvingen. Almindelig markgræshoppe synger om dagen i solskin, og sangen kan høres flere meter væk.