Rød brandmand

afJørgen Steen

Latinsk navn:Cyanea capillata
Engelsk navn: Lions Mane Jelly
Klasse: Gopler
Orden: Egentlige gopler
Familie: Brandmænd

Brandmanden er almindelig overalt i danske farvande, hvor den normalt lever nær vandoverfladen på åbent hav. Brandmænd kan føres ind til kysterne af vind og strøm. De formerer sig ved, at en enkelt larve udvikler sig til en polyp, som sætter sig fast på sten eller skaller. Polyppen overvinter, og den deler sig så til flere små gopler næste forår og igen sidst på sommeren.

Kendetegn
Brandmanden den største gople i Danmark. Den kan især kendes på sin rødbrune farve. Kroppen eller klokken er rund og geleagtig. På undersiden har den nogle mundåbninger samt frithængende, røde kønsorganer.

Føde
Brandmænd lever af små krebsdyr, andre gopler, fiskeyngel og mellemstore fisk.

Rød brandmand - Cyanea capillata - Lions Mane Jelly
Fakta
  • Levesteder: Kyst og hav
    Diameter: Normalt ca. 25-35 cm., kan dog være helt op til 100 cm.
  • Fangtrådene er normalt flere meter lange
  • Ses typisk fra juli-september
Vidste du det?
På undersiden af klokken har brandmanden et stort antal fangtråde, som er dækket af giftige nældeceller, som kan lamme et mindre byttedyr. Man kan blive "brændt", hvis man kommer i kontakt med trådene. Giften svier meget kraftigt, og den kan medføre muskelkrampe og åndedrætsbesvær.