Latinsk navn: Coturnix coturnix
Engelsk navn: Quail
Klasse: Fugle
Orden: Hønsefugle
Familie: Fasanfugle

Vagtlen yngler på enge, korn-, kløver- og græsmarker i Danmark. Den lever skjult i vegetationen, og man ser den sjældent. Trækfugl, der ankommer til Danmark i april-maj og trækker til Afrika og Middelhavsområdet i september-oktober for at overvintre.

Kendetegn
Vagtlen er en lille hønsefugl. Den har gråbrun overside med mørke og lyse striber og hvid underside. Hannen har hvid øjenbrynsstribe, sort midterstribe på struben og et kraftigt, tredelt kald, der kan høres om natten eller i skumringen. Hunnen har lys strube uden midterstribe.

Føde
Vagtler æder frø, insekter og larver, som de finder på jorden og i græsset ved at skrabe med næb og fødder.

Vagtel - Coturnix coturnix - Quail
Fakta
  • Levesteder: Det åbne land
  • Vingefang: 32-35 cm
  • Længde: 17-18 cm
  • Vægt (han): 70-100 g
  • Vægt (hun): 85-135 g
  • Kuldstørrelse: 7-13 æg
  • Antal kuld: 1-2
  • Rugetid: 17-20 dage
  • Ungetid: 30-50 dage
Vidste du det?
Antallet af vagtler i Danmark varierer meget fra år til år. Normalt er vagtlen ret sjælden, men i varme somre med "vagtelår" kan der yngle flere hundrede i landet. Ofte har fuglene allerede fået et kuld unger i Middelhavsområdet, før de kommer hertil.