Latinsk navn: Aythya fuligula
Engelsk navn: Tufted duck
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Troldanden ses hele året i Danmark som træk- og vintergæst. Troldænderne yngler i næringsrige søer og moser - gerne i kolonier med hættemåger. Generelt lever troldanden i flok i større søer, åer og ved lavvandede kyster.

Kendetegn
I yngletiden har hannen en lang nakketop. Fjerdragten er sort med hvide sider. Bugen er også hvid. Hunnen er mørkebrun med lysere sider og bug. Nakketoppen er mindre hos hunnen. Begge køn har hvidt vingespejl, gule øjne og blågråt næb med sort spids.

Føde
Troldanden lever i sær af muslinger, som den finder ved at dykke. Derudover tager anden også snegle, orme, vandinsekter samt frø fra vandplanter.

Troldand - Aythya fuligula - Tufted duck
Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
  • Vingefang: 65-73 cm
  • Længde: 40-47 cm
  • Vægt: 550-900 g
  • Maks. levealder: 22 år
  • Kuldstørrelse: 8-11 æg
  • Antal kuld: 1
  • Rugetid: 25 dage
  • Ungetid: 45-50 dage
Vidste du det?
Troldænder er meget inaktive om dagen. Først om natten søger de føde. Pladserne, hvor troldænderne hviler om dagen, kan godt ligge langt fra stederne, hvor de søger føde.