Latinsk navn: Plectrophenax nivalis
Engelsk navn: Snow buntling
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Værlinger

Snespurven er almindelig som træk- og vintergæst i hele Danmark. Spurvene kommer til landet i oktober-november og trækker i marts-april langt mod nord for at yngle. Snespurvene lever ofte i flokke på 25 op til flere hundrede fugle. De holder normalt til ved kysterne på strandenge og strandbredder.

Kendetegn
I yngledragt er hannen helt hvid med sort ryg, hvorimod hunnen er grå med mørk og stribet ryg samt hvid bug. Om vinteren er begge køn brungrå og sortstribede på ryggen med gyldenbrunt hoved og ryst. Hannen er mest hvid. Vingerne er altid hvide med sort spids, halen er sort-hvid og næbbet er gult.

Føde
Snespurven lever af forskellige plantedele, frø og insekter som fx myg og fluer.

Snespurv - Plectrophenax nivalis - Snow buntling
Fakta
  • Levesteder: Kyst og hav
  • Vingefang: 32-38 cm
  • Længde: 16-18 cm
  • Vægt: 26-40 g
  • Maks. levealder: 9 år
  • Kuldstørrelse: 4-6 æg
  • Antal kuld: 1-2
  • Rugetid: 12-13 dage
  • Ungetid: 10-12 dage
Vidste du det?

Snespurven yngler langs de arktiske kyster ved Grønland, Island, Canada, Alaska og Nordeuropa. Snespurven er dermed den nordligst ynglende spurvefugl. Snespurvene yngler ofte i kolonier i områder med klipper og is.