Latinsk navn: Asio otus
Engelsk navn: Long-eared Owl
Klasse: Fugle
Orden: Ugler
Familie: Ugler

Skovhornuglen er en ret almindelig ynglefugl i Danmark. Den overvintrer og yngler i granplantager, lunde, skovkanter og småskove ud til det åbne land. Den jager og søger føde på enge, overdrev, heder, moser og marker. Skovhornuglen er nataktiv. Om dagen sidder den skjult i træer tæt ind til træstammen.

Kendetegn
Skovhornuglen er en slank, høj ugle med en spraglet brun- og sortspættet fjerdragt og et orange felt i vingen. Undersiden er lysebrun og brystet er stribet. Skovhornuglen kendes på de orangegule øjne og lange, sorte fjerhorn, der rejses, når den er urolig eller opmærksom. 

Føde
Skovhornuglens føde består især af markmus og andre mus. Den jager også fugle og store insekter.

Skovhornugle - Asio otus - Long-eared Owl
Fakta
  • Levesteder: Det åbne land
  • Vingefang: 84-95 cm
  • Længde: 34-36 cm
  • Vægt (han): 210-270 g
  • Vægt (hun): 240-330 g
  • Maks. levealder: 17 år
  • Kuldstørrelse: 3-5 æg
  • Antal kuld: 1
  • Rugetid: 25-30 dage
  • Ungetid: 30 dage
Vidste du det?
Om vinteren samles skovhornuglerne i flokke og hviler sammen i træer om dagen. De sidder ofte 15-30 ugler sammen, men der er set flokke på op til 100 ugler.