Latinsk navn: Anas penelope
Engelsk navn: Eurasian Wigeon
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Pibeanden er en meget sjælden ynglefugl i Danmark, men den er en almindelig trækfugl og meget talrig vintergæst. Pibeænderne er vandfugle, der lever ved lavvandede kyster, på strandenge og marsken samt i andre vådområder. I træktiden er der desuden rigtig store flokke af pibeænder samlet i Vadehavet.

Kendetegn
I yngletiden har hannen rødbrunt hoved og hals samt gullig pande eller blis og grårosa bryst. Oversiden er grå, bugen er hvid og forvingerne er ligeledes hvide. Rumpen er sort med hvidt felt. Hunnen er brunlig med hvid bug. Begge køn har blågråt næb med sort spids.

Føde
Pibeanden lever hovedsageligt af vandplanter, græsser og planterødder samt på træk også vinterafgrøder, som anden finder på dyrkede marker.

Pibeand - Anas penelope - Eurasian wigeon
Fakta
  • Levesteder: Kyst og hav
  • Vingefang: 75-86 cm
  • Længde: 46 cm
  • Vægt (han): 700-900 g
  • Vægt (hun): 500-850 g
  • Maks. levealder: 34 år
  • Kuldstørrelse: 8-9 æg
  • Antal kuld: 1
  • Rugetid: 24-25 dage
  • Ungetid: 40-45 dage
Vidste du det?
Trækket af pibeænder kommer til Danmark i august-september. De bliver i landet hele efteråret. Nogle af fuglene trækker så videre til andre europæiske lande for at overvintre, men en stor del vælger dog at blive i Danmark. Helt op til 75.000 ænder overvintrer herhjemme, og de forlader først landet til foråret.