Latinsk navn: Buteo buteo
Engelsk navn: Buzzard
Klasse: Fugle
Orden: Rovfugle
Familie: Høgefugle

Musvågen er den almindeligste rovfugl i Danmark. Den træffes året rundt. Musvågen sidder ofte helt stille på en gren eller en pæl, mens den venter på, at et bytte nærmer sig.

Kendetegn
Musvåger varierer stærkt i udseende og kan være både mørke og lyse i fjerdragten. Den brune musvåge er dog den mest almindelige. Musvågen er en halvstor og kraftigt bygget rovfugl. Den har et bredt hoved med et typisk krumt rovfuglenæb.

Føde
Musvågen lever især af små gnavere og andre smådyr. Den spiser både småfugle, krybdyr og padder samt orme og insekter. Musvåger ses tit langs med vejene, hvor de holder udkig efter døde dyr, som de også spiser.

Fakta
  • Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
  • Vingefang: 113-128 cm
  • Længde: 54 cm
  • Vægt: 550-850 g
  • Maks. levealder: 28 år
  • Kuldstørrelse: 2-4 æg
  • Antal kuld: 1
  • Rugetid: 36-38 dage
  • Ungetid: 50-55 dage
Vidste du det?
Musvågen er en dygtig svæver. Ligesom et svævefly finder den opstigende luft og svæver højt til vejrs uden at bruge særlig meget energi. Når den er rigtig højt oppe, kan den svæve i en bestemt retning ca. 10 gange længere end højden, den befinder sig i - næsten uden at bruge energi.
Musvåge - Buzzard - Buteo buteo