Latinsk navn: Actitis hypoleucos
Engelsk navn: Common sandpiper
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Mudderkliren er en trækfugl. Den kan ses i Danmark i perioden april-september. Holder til ved stenede søer, vandløb, åbredder og kyster. Mudderklirer yngler kun sjældent her i landet. Rederne bygges som små fordybninger i sand eller grus.

Kendetegn
Mudderkliren har en gråbrun overside, bryst og hoved. Undersiden er hvid. Benene er korte og grønlige. Næbbet er lige og forholdsvist langt. Når mudderkliren flyver, kan man se de hvide vingebånd.

Føde
Mudderklirernes føde består hovedsagelig af insekter og hvirvelløse smådyr som snegle. Fuglen fanger insekter på land mellem sten og tang eller lavt i luften.

Mudderklire - Actitis hypoleucos - Common sandpiper
Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
  • Vingefang: 32-35 cm
  • Længde: 18-20 cm
  • Vægt: 40-60 g
  • Maks. levealder: 14 år
  • Kuldstørrelse: 4 æg
  • Antal kuld: 1-4
  • Rugetid: 21-22 dage
  • Ungetid: 18-21 dage
Vidste du det?
Mudderkliren overvintrer i Afrika, hvor man bl.a. har observeret den, mens den sidder på ryggen af flodheste eller krokodiller.