Latinsk navn: Athene noctua
Engelsk navn: Little Owl
Klasse: Fugle
Orden: Ugler
Familie: Ugler

Kirkeuglen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Den yngler kun i Jylland, især i Himmerland. Kirkeugler lever i det åbne land ved gårde og landsbyer. Uglen er en standfugl, der bliver i Danmark hele året. Den danske bestand af kirkeugler er gået kraftigt tilbage de seneste år.

Kendetegn
Kirkeuglen er en lille, rund ugle med kort hale, lange ben og fladt hoved. Uglen har gråbrun overside med hvide pletter, gråhvid underside med brune længdestriber,gule øjne og kraftige, buskede hvide øjenbryn. Kirkeuglen er Danmarks mindste ynglende ugle.  

Føde
Kirkeugler søger føde på fugtige marker, enge og græsplæner. De lever af småfugle, insekter, gnavere, snegle og orme. Uglen hiver regnorme op af jorden ligesom solsorte.

Kirkeugle - Athene noctua - Little Owl
Fakta
  • Levesteder: Det åbne land
  • Vingefang: 50-56 cm
  • Længde: 22-25 cm
  • Vægt (han): 140-180 g
  • Vægt (hun): 150-200 g
  • Maks. levealder: 10 år
  • Kuldstørrelse: 2-5 æg
  • Antal kuld: 1
  • Rugetid: 27-29 dage
  • Ungetid: 30-36 dage
Vidste du det?
Kirkeugler yngler i stengærder, hule træer, tagudhæng, kirketårne, markhegn, på lofter og i opsatte redekasser. Hannen og hunnen holder sammen i par hele livet, og bruger den samme redeplads hvert år.