Latinsk navn:Bucephala clangula
Engelsk navn:Common goldeneye
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Hvinanden er vintergæst i Danmark og almindelig i hele landet i perioden oktober-april. Der er meget få ynglende par i Danmark. Hvinænderne holder til ved større søer, vandløb, kyster og fjorde.

Kendetegn
Hannen har en hvid fjerdragt med sort ryg og hale.  Den har mørke undervinger og hvidt vingespejl. Hovedet er sort med et grønligt skær. Øjnene er gule. Ved næbroden sidder en karakteristisk hvid plet. Hunnen har brunt hoved og grå ryg, samt et gulligt næb. Begge køn har en kort hals og en høj pande.

Føde
Hvinanden er en dykand, der finder sin føde på bunden af søer og lavvandede fjorde. Den æder insekter, snegle, muslinger, småfisk og vandplanter.

Hvinand - Bucephala clangula - Common goldeneye
Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
  • Vingefang: 65-80 cm
  • Længde: 40-48 cm
  • Vægt (han): 820-1150 g
  • Vægt (hun): 600-900 g
  • Maks. levealder: 16 år
  • Kuldstørrelse: 8-11 æg
  • Antal kuld: 1
  • Rugetid: 29-30 dage
  • Ungetid: 57-66 dage
Vidste du det?
Hvinanden har fået sit navn efter den hvinende lyd, som frembringes af vingeslagene.