Latinsk navn: Sylvia borin
Engelsk navn: Garden-warbler
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Sangere

Havesangeren er en trækfugl, som yngler i næsten hele Europa. Den tilbringer vinteren i tropiske områder i Afrika. Havesangeren lever ikke mest i haver, som man skulle tro, men den træffes især i tætte krat og løvskove med tæt undervegetation.

Kendetegn
Havesangeren er en meget ensfarvet gråbrun fugl, som kan være svær at få øje på og også svær at skelne fra andre sangere. Havesangeren kendes især på sin sang.

Føde
Havesangeren lever mest af insekter og smådyr. Om sommeren og om efteråret spiser den også bær.

Havesanger - Garden-warbler - Sylvia borin
Fakta
  • Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
  • Vingefang: 20-24,5 cm
  • Længde: 14 cm
  • Vægt: 16-23 g
  • Maks. levealder: 14 år
  • Kuldstørrelse: 4-5 æg
  • Antal kuld: 1-2
  • Rugetid: 12 dage
  • Ungetid: 10-12 dage
Vidste du det?
I yngletiden bygger hannen flere reder, som han ikke gør færdige. Hunnen vælger derefter én, som hun bygger færdig og bruger som ynglerede.