Latinsk navn: Carduelis spinus
Engelsk navn: Eurasian siskin
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Finker

Grønsisken er både en trækfugl og en standfugl. Om vinteren kommer mange grønsiskener til Danmark på træk nordfra, og i de år, hvor der er mange frø i ellekogler og grankogler, kan den være en meget talrig vintergæst. Grønsisken yngler i nåleskove.

Kendetegn
Grønsisken er gulgrøn med mørke striber på langs af fjerdragten. Hannen er sort på issen og på halsen lige under næbbet. Halen er kort og kløftet, og næbbet er kort og spidst.

Føde
Grønsiskener lever mest af frø, som de finder i grankogler og ellekogler. Om sommeren spiser de dog også en del insekter.

Fakta
  • Levesteder: Skoven, Det åbne land
  • Vingefang: 20-23 cm
  • Længde: 12 cm
  • Vægt: 10-14 g
  • Max levealder: 13 år
  • Kuldstørrelse: 4-5 æg
  • Antal kuld: 2
  • Rugetid: 12 dage
  • Ungetid: 15 dage
Vidste du det?
Grønsisken færdes ofte i store flokke, som slår sig ned i elletræer eller grantræer. Hvis de forstyrres, flyver de i bølgende flugt over træerne. Men de falder ofte til ro og finder de samme trætoppe, som de lettede fra.
Grønsisken - Eurasian siskin - Carduelis spinus