Latinsk navn: Trolodytes troglodytes
Engelsk navn: Wren
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Gærdesmutter

Gærdesmutten er Danmarks næstmindste fugl. Den lever mellem tætte kviste og krat nær jordoverfladen. De danske ynglefugle er både standfugle og trækfugle.

Kendetegn
Gærdesmutten har en meget tæt kropsbygning, hvor hovedet går i ét med kroppen. Ud over størrelsen kendes den især på sin oprejste hale samt det lange, spidse og svagt buede næb.

Føde
Gærdesmutten lever af smådyr og insekter, som den finder i bevoksningen nær jordoverfladen.

Fakta
  • Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
  • Vingefang: 13-17 cm
  • Længde: 12 cm
  • Vægt: 8-13 g
  • Max levealder: 6 år
  • Kuldstørrelse: 6-8 æg
  • Antal kuld: 1-2
  • Rugetid: 14-16 dage
  • Ungetid: 15-18 dage
Vidste du det?
Gærdesmutter, som bliver i Danmark om vinteren, klumper sig ofte sammen om natten i reder eller redekasser. Så kan de små fugle bedre holde på varmen.
Gærdesmutte - Wren  - Trolodytes troglodytes