Latinsk navn: Sterna hirundo
Engelsk navn: Common tern
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Terner

Fjordternen er meget almindelig som træk- og ynglefugl i Danmark i april-oktober. Fjordternen lever og yngler både ved kyster og fjorde samt inde i landet ved søer og moser. Fuglen fore- trækker dog lavvandede områder og småøer langs kysten. Fjordterner overvintrer sydpå.

Kendetegn
Fjordterner er hvide med grå overside og vinger, samt røde ben og orangerødt næb med sort spids. Nakken og panden - eller hætten - er også sort. Vingerne er lange, slanke og spidse, mens halen er smal og kløftet. Om vinteren får fjordternen mere hvid pande og gråsort næb.

Føde
Fjordternen lever af småfisk og krebsdyr, som den jager på lavt vand. Når fjordternen få øje på et bytte, styrtdykker den efter det.

Fjordterne - Sterna hirundo - Common tern
Fakta
  • Levesteder: Kyst og hav
  • Vingefang: 70-95 cm
  • Længde: 31-37 cm
  • Vægt: 90-150 g
  • Maks. levealder: 33 år
  • Kuldstørrelse: 2-3 æg
  • Antal kuld: 1
  • Rugetid: 22-26 dage
  • Ungetid: 21-28 dage
Vidste du det?
Fjordternen ligner havternen (se havterne) rigtig meget, og det kan være meget svært at kende forskel på de to fugle. Normalt mangler havternen dog den sorte næbspids. Og havternen lever og yngler kun ved kyster og fjorde og altså ikke inde i landet ved søer og moser.