Latinsk navn: Falco columbarius
Engelsk navn: Merlin
Klasse: Fugle
Orden: Rovfugle
Familie: Falke

Dværgfalken er en almindelig trækgæst i Danmark forår og efterår. Enkelte fugle overvintrer også hos os. Dværgfalkene kan ses på træk i åbne områder langs kysten. Dværgfalken yngler ikke i Danmark.

Kendetegn
Hunnen er større end hannen. Hun har en mørkebrun ryg, stribet hale og plettet, lys underside. Hannen er har en blågrå overside, sorte halespidser, rødlig nakke samt plettet, rustbrun underside. Ungfuglene er brune. Dværgfalken er Europas mindste falk. Den har korte, spidse vinger samt en lang hale.

Føde
Dværgfalken lever især af af småfugle, som den jager og fanger i luften. Den tager også mus og guldsmede.

Dværgfalk - Falco columbarius - Merlin
Fakta
  • Levesteder: Kyst og hav
  • Vingefang: 50-69 cm
  • Længde: 25-30 cm
  • Vægt (han): 140-180 g
  • Vægt (hun): 190-230 g
  • Maks. levealder: 12 år
  • Kuldstørrelse: 3-5 æg
  • Antal kuld: 1
  • Rugetid: 28-32 dage
  • Ungetid: 28-32 dage
Vidste du det?
Dværgfalken trækker nordpå og yngler i fjelde eller tundraområder. Dværgfalkene bygger ikke selv reder, men de genbruger i stedet andre fugles reder eller lægger æggene i fordybninger eller i skråninger. Æggene udruges af både hannen og hunnen. Ungerne passes og fodres af begge forældre i den første tid.