Latinsk navn: Anas querquedula
Engelsk navn: Garganey
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Atlinganden er en meget lille svømmeand og kun lidt større end krikanden. Den forekommer spredt i Danmark og træffes bl.a. på strandenge og i lavvandede, næringsrige søer og moser. Atlinganden trækker om vinteren bort til Vestafrika syd for Sahara, hvor den overvintrer i floddeltaer.

Kendetegn
Hannen kendes især på sit mørkt rødbrune hoved med en kraftig hvid øjenbrynstribe samt et grønt vingespejl. Hunnen er helt brun med hvidt vingespejl. Hunnen har en mørk øjenstribe og en lys øjenbrynstribe. Hannens næb er mørkere end hunnens. Hunnen ligner til forveksling krinandens hun, men den er lidt større. Atlinganden yngler på højt græs eller på små tuer i vandet.

Føde
Atlingænderne lever af både smådyr i vandet, især krebsdyr og vandinsekter og deres larver samt af planteføde, som blade og rødder.

Fløjlsand - Melanitta fusca - Velvet scoter
Fakta
  • Levesteder: Kyst og hav
  • Vingefang: 60-65 cm
  • Længde: 40 cm
  • Vægt: 300-400 g
  • Kuldstørrelse: 8-11 æg
  • Antal kuld: 1
  • Rugetid: 21-23 dage
  • Ungetid: 35-40 dage
Vidste du det?

Atlinganden har fået sit navn efter det gamle jyske og "atling", som betyder efternøler. Man troede nemlig, at atlinganden blev klækket fra det sidste æg i gråændernes kuld.