Latinsk navn: Calidris alpina
Engelsk navn: Dunlin
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Almindelig ryle er en almindelig trækgæst, der kan ses ved de danske kyster og især i Vadehavet forår-efterår. Enkelte ryler overvintrer i Danmark. Rylerne lever ved lavvandede kyster, på fugtige strandenge eller på åbne vadeflader. Kun få par yngler i Danmark. Til gengæld er rylen, den mest almindelige vadefugl herhjemme.

Kendetegn
Den almindelige ryle er en lille fugl med et langt, sort næb. Rylen er gråbrun på oversiden og hvid på undersiden. I yngledragten har fuglen en mere gyldenbrun overside med mørke pletter samt et mørkt bugskjold på undersiden.

Føde
 Almindelig ryle lever af forskellige smådyr som insekter, bløddyr, krebsdyr, orme og larver.

Almindelig ryle - Calidris alpina - Dunlin
Fakta
  • Levesteder: Kyst og hav
  • Vingefang: 32-40 cm
  • Længde: 17-21 cm
  • Vægt: 40-50 g
  • Maks. levealder: 28 år
  • Kuldstørrelse: 4 æg
  • Antal kuld: 1
  • Rugetid: 21-22 dage
  • Ungetid: 19-21 dage
Vidste du det?
Den almindelige ryle søger føde på vadeflader, i strandkanter eller på sand- og mudderbanker, hvor fuglen borer sit næb 1-2 cm ned i bunden. Rylerne søger normalt efter føde i flokke på flere tusinde fugle.