Latinsk navn: Cyprinus carpio
Engelsk navn: Common carp
Klasse: Fisk
Orden: Karpefisk
Familie: Karpefisk

Karpen lever vildt i danske søer, enten som udsatte fisk eller som undslupne fisk fra dambrug. De vildtlevende karper holder til i lunt vand og gerne hvor der er blød bund og mange vandplanter.

Kendetegn
Karper er kraftige fisk med en lang rygfinne og fire skægtråde. Der findes karper helt uden skæl og med mørkebrune og grønne farver, samt karper med få meget store skæl. Andre karper er gyldne med en mørk ryg, som er helt dækket af skæl.

Føde
Karper har ikke tænder, men de kan skyde munden ud som et rør og suge mudder og smådyr ind i svælget, hvor føden filtreres fra. Karpen knuser sin føde med benplader i svælget.

Karpe - Cyprinus carpio - Common carp
Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb
  • Længde: Op til 100 cm
  • Vægt: Op til 20 kg
  • Æg: 500.000
  • Gyder: I varme somre
  • Max levealder: ?
Vidste du det?
Vilde karper kan ikke gyde og formere sig med mindre vandtemperaturen når op på ca. 17-20 grader. Det er ikke altid tilfældet om sommeren i danske søer. Om vinteren går karperne i dvale på søbunden.