Latinsk navn: Ctenolabrus rupestris
Engelsk navn: Crucian carp
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Læbefisk

Havkarussen er almindeligt udbredt i Danmark langs kysterne på ret lavt vand. Havkarussen lever i småflokke på 3-5 fisk. Den foretrækker områder med ålegræs, sten og klipper, hvor den kan gemme sig i huller og revner. Om vinteren trækker karussen ud på dybere vand.

Kendetegn
Havkarussen er mørkebrun, rødbrun eller gulbrun med metalglinsende striber eller pletter og med en hvidlig bug. Fisken har både en sort plet forrest på den lange rygfinne og en på oversiden af haleroden. Havkarussen har desuden tykke læber og små tænder på kæberne.

Føde
Havkarusser lever af krebsdyr og bløddyr samt snegle, rurer og andre smådyr, som den plukker af sten og tang.

Havkarusse - Ctenolabrus rupestris - Crucian carp
Fakta
  • Levesteder: Kyst og hav
  • Længde: Op til ca. 20 cm
  • Vægt: Op til 100 g
  • Æg: ?
  • Gyder: Sommer
  • Max levealder: ?
Vidste du det?
Om sommeren er hannen rødlig på bugen, og hunnen får mørkebrune striber. Hannen forsvarer sit område mod andre fisk, og hunnen besøger selv hannens område, når hun vil. Her leger og gyder fiskene. Æggene svæver frit i vandet.