Latinsk navn: Abramis brama
Engelsk navn: Carp bream
Klasse: Fisk
Orden: Karpefisk
Familie: Karpefisk

Brasener trives bedst i større søer, vandløb og åer med blød bund. Brasen kan også forekomme i brakvand langs kyster og fjorde. Brasener er stimefisk, der ofte lever nær bunden. I gydetiden trækker stimerne ind på lavt vand i ferske søer og vandløb. Om vinteren hviler de store stimer sig direkte på bunden på dybt vand, der ikke fryser til is.

Kendetegn
Brasen er en højrygget og fladtrykt karpefisk. Den er gylden eller bronzefarvet med et mørkegrønt skær på ryggen og hovedet. Finnerne er helt sorte. I gydetiden får hannen nogle gråhvide vorter på hovedet.

Føde
Brasen æder plankton samt forskellige bundlevende dyr. Ungerne æder plankton.

Brasen - Abramis brama - Carp bream
Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb
  • Længde: Op til 80 cm.
  • Vægt: Op til 9 kg.
  • Æg:  300.000
  • Gyder: Maj-juni
  • Max levealder: Ca. 20 år
Vidste du det?
Brasen kan lave sin mund om til et rør, som kan bruges til at suge mudder op med. Orme, larver, snegle, insekter og muslinger sorteres dernæst fra. Da brasener ikke har tænder i selve munden, knuses føden nede i svælget.