Latinsk navn: Anguilla anguilla
Engelsk navn: Eel
Klasse: Fisk
Orden: Ålefisk
Familie: Ål

Ålen er truet, men udbredt i hele Danmark, hvor den forekommer i søer, vandløb, floder, kyster og andre fjordområder. Ålen er også udsat i en del vandhuller og damme for at øge bestanden. Ålen trives bedst i lunt vand og holder sig oftest ved bredden eller kysten, nær bunden.

Kendetegn
Ålen er er med sin slangeagtige krop nem at genkende. Derudover har ålen én lang finne på ryggen og meget små brystfinner. Oversiden er mørk, hvorimod farven på undersiden varierer fra gul til sølvblank alt efter alder og levested. Ålelarverne er glasklare og ca. 65 mm. lange.

Føde
Ål lever af krebsdyr, orme, snegle, muslinger, insekter og deres larver samt småfisk, frøer og ådsler. Ål jager om natten.

Ål - Anguilla anguilla - Eel
Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
  • Længde (han): Op til ca. 30-50 cm
  • Længde (hun): Op til 120 cm
  • Vægt: Op til ca. 3,5 kg
  • Æg: ?
  • Gyder: ?
  • Max levealder: 25-50 år
Vidste du det?
Ål er vandrefisk, der yngler i Sargossohavet. Herfra flyder ålelarverne tilbage til kysterne og trækker som glasål op i vandløb. Her bliver de til gulål. Efter 6-15 år vandrer de voksne blankål (sølvblank bug) tilbage til havet for at yngle. Nogle når aldrig ud til havet for at gyde, og de forbliver gulål.