Pelikanfod (Pelikanfodsnegl)

afJørgen Steen

Latinsk navn: Aporrhais pespelecani
Engelsk navn: Pelicans foot
Klasse: Bløddyr
Orden: Caenogastropoda
Familie: Pelikanfodsnegle

Pelikanfod eller pelikanfodsneglen er almindelig i Danmark, hvor den  findes i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat indtil den nordlige Østersø. Sneglen lever normalt nedgravet i blød mudder- eller lerbund på 10-100 meters dybde.

Kendetegn
Pelikanfodsneglen har et højt, spidst spir og en meget karakteristisk udvækst ved den smalle, langstrakte munding. Udvæksten ligner lidt en svømmefugls fod, hvilket har givet sneglen navn. Udvæksten mangler hos unge snegle. Skallen er meget solid og gullig, cremefarvet, rødlig eller lilla.

Føde
Sneglen lever af kiselalger og dødt, organisk materiale (detritus), som den spiser direkte fra bunden.

Pelikanfod (Pelikanfodsnegl) - Aporrhais pespelecani - Pelicans foot
Fakta
  • Levesteder: Kyst og hav
  • Længde: op til 5 cm
  • Bredde: op til 3 cm
  • Parring: forår
  • Æg: ?
Vidste du det?
Pelikanfodssneglen lever nedgravet i havbunden, hvorfra den borer to kanaler op til overfladen, så der kan cirkulere vand igennem. Den optager ilt fra vandet og æder de alger og den detritus, der føres ned til den sammen med vandet.