Latinsk navn: Littorina littorea
Engelsk navn: Common periwinkle, Eedible winkle
Klasse: Bløddyr
Orden: Neotaenioglossa
Familie: Strandsnegle

Almindelig strandsnegl findes ved de fleste danske kyster indtil den vestlige del af Østersøen. Sneglen lever normalt på sten og moler ved lavvandede kyster og strande i tidevandszonen. Sneglen er under vand ved højvande og over vand ved lavvande. Strandsneglene lægger ægkapsler frit i vandet.

Kendetegn
Sneglehuset er ret tykt og kraftigt med et kort, topformet spir. Derudover er skallen mørk, grålig eller brun med tværgående striber og ofte også med små huller lavet af børsteorme.

Føde
Strandsneglen lever af alger, som den rasper eller gnaver af sten med sin raspetunge. Tungen er stor og besat af hornagtige tænder.

Fakta
  • Levesteder: Kyst og hav
  • Længde: Op til 3,5 cm
  • Yngler: Forår
  • Ægkapsler: 200-5000
  • Larvetid: Ca. 3 uger
  • Max levealder: 4-10 år
Vidste du det?
Almindelig strandsnegl kan ligesom andre havsnegle lukke mundingen til sneglehuset med et kalklåg, når de  tørlægges. Dermed kan den almindelige strandsnegl overleve meget lang tids udtørring ved lavvande, når blot den bliver inde i huset med låget lukket.
Almindelig strandsnegl - Littorina littorea - Common periwinkle, Eedible winkle